Mine venner roser mig og gør mig til et æsel; mine fjender derimod, siger rent ud at jeg er et æsel. Jeg vinder altså selverkendelse ved mine fjender og bliver taget ved næsen af mine venner.
Narren i Shakespears "Helligtrekongersaften" - Akt 4, scene 1
Der eksisterer ikke ét hjerte i vores menneskeverden, der ikke, hvis det blev forsikret om tryghed - ville åbne op øjeblikkeligt. Det er alt et spørgsmål om frygt.
Ukendt
Livets rigdom ligger som glemt. Vi slæber kun på dets fattigdom, det er den, der opfylder os. Vi klynger os til fattigdommen som den hadende til sit had, som den syge til sin sygdom. I vort armod fortærer vi dens hårde brød og forbander den, som æder ved vor side. Kun rigdommens bord står urørt, uden gæster.
Pär Lagerkvist
Enhver civilisation må kæmpe med en ubevidst kraft, der kan blokere, forråde eller annullere næsten et hvilket som helst bevidst, kollektivt ønske.
Tleilaxist teorem (aldrig bevist) - Fra Frank Herbert: Klit
Grissebasse-teoremet: Givet en mængde X af grisebasser, der hver har en andens hale i munden, så vil de alle på række bevæge sig i samme retning som den forreste.
Ukendt
Fate can go begging but destiny must be won.
Merlin
De secretis artis et naturae operibus - Middelalderlig viden nedskrevet af Claudio Celestino ca. 1542. Heri skulle en engelsk munk ved navn Roger Bacon have beskrevet de tolv formler, der findes til at skjule et budskab i et kunstværk. Et eksemplar opbevares på biblioteket i Santa Maria della Grazie i Firenze.
Javier Sierra: Den hemmelige nadver
På grund af den ensrettede tidsopfattelse den konventionelle tankegang bibeholder, har menneskene en tendens til at presse ting ind i fortløbende, ord-orienterede sammenhænge. Denne mentale fælde frembringer såre kortfristede effektivitets- og konsekvensbegreber, en tilstand af konstant, uplanlagt respons på kriser.
Let-Kyines i Den Arrakinske Ormebog - Fra Frank Herbert: Klit
I alle større sociale bevægelser vil man finde en bagvedliggende trang til at vinde og opretholde magt gennem brugen af ord. Fra heksedokter til præst til bureaukrat - den vil altid være der. En styret befolkning må skoles til at acceptere magtfulde ord som faktiske, eksisterende ting, således at de forveksler det symboliserede system med det håndgribelige univers. For at opretholde en sådan magtstruktur må man forhindre visse symboler i at blive umiddelbart forståelige - symboler, såsom dem, der har med økonomisk manipulation at gøre, eller dem der afstikker den lokale definition på sindsligevægt. Hemmelige symboler af denne type fører til udviklingen af undersprog, der hver er et signal om, at dets brugere akkumulerer en eller anden form for magt. Er man bevidst om denne del af magtprocessen, vil man indse nødvendigheden af, at vor kejserlige sikkerhedstjeneste til enhver tid er opmærksom på dannelsen af undersprog.
Forelæsning af Prinsesse Irulan på det Arrakinske Krigsakademi - Fra Frank Herbert: Klit
Diktaturer har ingen tillid til deres befolknings skaberkraft og redelighed, og det går derefter.
Peter Wivel
Poesi kan sende rødder ind i lag af bevidstheden som er ældre end hjernen.
Ukendt
For meget fornuft kan være vanvid. Og det største vanvid er at skue livet, som det er, og ikke som det burde være.
Ukendt
Når Grådigheden træder ind gennem døren, følger Døden med ind i entréen.
Ukendt
Jeg er halvtreds år gammel, og har altid levet i frihed, lad mig ende mit liv frit - når jeg er død, lad det være sagt om mig: "Han tilhørte ingen kirke, ingen instutition, intet akademi, han tilhørte mindst af alt et regime, bortset fra frihedens regime."
Gustave Flaubert
Mennesket har rum i sit hjerte, som endnu ikke eksisterer.
I dem trænger smerten ind, for at de skal begynde at eksistere.
Leon Bloy
Hvis vi vil sætte os selv i spil og engagerer os i tilværelsen, så bliver tilværelsen opmærksom på os - og vi får del i den.
Peter Bastian
Når man bliver gammel, har man efter min mening kun én opgave: at elske alt på jorden, også selvom der dukker kryb op, hver gang man vender en sten.
Susanne Brøgger
Indtil man virkelig helliger sig noget, er der altid tøven, resultatløshed, muligheder for at trække sig tilbage. Hvad derimod angår alle skabende initiativer og handlinger, gælder der en ufravigelig kendsgerning, som man – ved at være uvidende om – kan ødelægge talløse ideer og strålende planer med. Nemlig, at i det øjeblik man definitivt helliger sig noget, da ændrer forsynet alt. Talløse ting, som ellers aldrig ville komme for dagen, giver sig nu til kende for at hjælpe en. En sand strøm af begivenheder udgår fra ens beslutning, som fremkalder alle mulige gunstige og uforudsete sammentræf, møder og konkrete former for hjælp, som intet menneske kunne have drømt om. Derfor – hvad du end kan drømme om at kunne - begynd på det. Dristighed rummer genialitet, kraft og magi. Begynd, og begynd nu!
Goethe
A Moment of Courage or a Lifetime of Regrets.
That has always been the choise.
Ukendt
Af en tyv bør du lære:
- At arbejde om natten
- Hvis man ikke kan få, hvad man vil den ene nat, så at prøve igen den næste
- At elske sine medarbejdere ligesom tyve elsker hinanden
- At være villig til at sætte sit liv på spil - selv for en lille ting
- Ikke at lægge for stor værdi eller vægt på ting, selvom man har risikeret sit liv for dem - ligesom en tyv vil sælge en stjålen genstand for en brøkdel af dens værdi
- At modstå alle slags tæv og tortur - men stadig være sig selv
- At tro på, at ens arbejde er værdifuldt og meningsfuldt og ikke at ville forandre alt
Rabbi Dov Baer
Juraens kringlede fraser opstod af nødvendigheden af at lægge et slør over den vold, vi agter at bruge mod hinanden. Der er kun en gradsforskel mellem at berøve et menneske en time af dets liv og berøve det dets liv. Man har forøvet vold imod det, fortæret dets energi. Snedige eufemismer kan muligvis skjule, at ens hensigt er at dræbe, men bag enhver anvendelse af magt over for et andet menneske gemmer der sig altid den indiskutable sandhed: "Jeg lever af din energi".
Paul Muad'Dib - Fra Frank Herbert: Klit
Hylozoisme. Denne teori anerkender ikke såkaldt uorganisk stof noget sted i universet, og betoner den kendsgerning, at alle former er opbygget af uendeligt små livsvæsner, og at disse samme - stor eller lille - udgør ét livsvæsen, og at disse sammensatte livsvæsner forenet igen er en del af et større livsvæsen. Således har vi sluttelig den store rækkefølge af livsvæsner, der manifesterer sig i større udtryk og når hele vejen fra det lille livsvæsen, kaldet atomet (som videnskaben beskæftiger sig med), op til det umådeligt store atomare livsvæsen, som vi kalder et solsystem.
Alice A. Bailey: Stof til eftertanke
Hver gang beviserne bryder sammen, svarer digteren med en salve af fremtid.
Réne Char
På den første dag pegede vi på vores lande. Så pegede vi på vores kontinenter. På den femte dag var vi kun opmærksomme på en planet.
Shuttle-astronaut
Oplysningerne om det fremmede er sparsomme, men vore dage og nætter er fastlagte. Hvad betyder det da, om vi dør den ene eller den anden død, om vi rammes af denne eller hin katastrofe, om en enkelt hoster sine luftveje op eller ti eller hundrede forbundne byer udslettes? Sol og måne har også deres tid, men de klager sig ikke så meget. Alt har sin grænse, selv det der fastslår sig selv som principielt uden grænser (blot fordi det ikke kan se det lille sted hvor dets ophør er skjult og dets øje har sin løngang.) Hvorfor skulle vi da være uendelige, og hvorfor skulle vi være beskyttet af en særlig lovgivning? Her gælder ingen særlove, intet der fortjener at ophøjes eller tilbedes. Men den der har hjemme i sit eget ophør, som tiden og lyset, og unddrager sig beskrivelse, ham kalder klokkerne hjem hver aften. Det er ham der beskriver det ubeskrivelige, med sit vindue åbent mod dalen og stjernerne, og vi er den skrift han benytter. Ham kunne vi lovsynge. Men han lovsynger sig selv.
Preben Major Sørensen: Rappaccinis have
Kun en klokke og en fugl bryder stilheden ...
Det er som om de to taler med den dalende sol.
Gyldenfarvet stilhed, eftermiddagen er
lavet af krystaller.
En hjemløs renhed får de kølige træer til at svaje,
og bag det hele
drømmer en gennemsigtig flod, at den ved at
trampe hen over perler
river sig løs
og strømmer ind i uendeligheden
”Hora Inmensa” af Juan Ramón Jiménez
